TimetoWatch
V/ Mads Urup Gjødesen
T: +45 2011 4875
M: info@timetowatch.dk
 
Home Watches Buyers guide About TimeToWatch Contact
 

 
  Hvor eksklusive er de forskellige mærker?
 
TimeToWatch har lavet denne liste over hvad vi anser som værende velansete urmærker. Hvert mærke er vurderet på en 0-100 points skala, hvor 100 er top karakter. Bedømmelsen er foretaget på delvist subjektive vurderinger som historie, image, eftertragtethed blandt samlere og selvfølgelig også den horologisk kvalitet.

Bemærk venligst at dette ikke er en facitliste, men kun en vejledende indikation.

Findes et urmærke ikke på listen, er vores bedste råd, med enkelte forbehold, IKKE at investere i det.

High-end (75-100):
95 Patek Philippe
93 Greubel Forsey
92 Richard Mille
92 A. Lange & Söhne
90 Audemars Piguet
88 Vacheron Constantin
88 J.P. Journe
87 Urwerk
83 Urban Jürgensen
82 Jaeger-LeCoultre
80 Breguet
80 Blancpain
78 Parmigiani
78 Glashütte Original
77 Girard-Perregaux

Luksus (50-75):
74 Franck Muller
73 Gérald Genta
72 Daniel Roth
72 Chopard
69 Rolex
67 Zenith
65 Piaget
65 Officine Panerai
65 Jaquet Droz
65 IWC
63 Hublot
61 Ulysse Nardin
61 Omega
57 Concord
57 Alain Silberstein
55 Graham
55 Chronoswiss
55 Cartier
55 Bulgari
55 Breitling

Middel (25-50):
48 Corum
48 Bell & Ross
45 Montblanc
44 Nomos
42 Porsche Design
42 Ebel
42 Azimuth
40 Dubey & Schaldenbrand
35 Tudor
35 Eterna
35 Eberhard & Co
32 Universal Geneve
32 Tag Heuer
30 Union
30 Sothis
30 Linde Werdelin

Low-end (0-25):
23 Rado
23 Movado
23 Maurice Lacroix
22 Sinn
22 Mühle
22 Longines
22 Fortis
20 Revue Thommen
20 Baume & Mercier
19 Oris
18 Tutima
18 Hanhart
18 Certina
16 Tissot
15 Zeno
15 Du Bois
10 Victorinox


 


 

 

BUYERS GUIDE


Af Mads Urup Gjødesen


Gode råd inden du køber mekaniske ure

Denne artikel er skrevet som en hjælp til dig der er relativ ny på urmarkedet. Artiklen indeholder den mest basale viden du bør besidde inden du køber et dyrere ur.

Er du mere garvet samler eller ønsker du mere dybdegående viden henviser vi til www.ItsTime.dk's artikelside som du finder ved at KLIKKE HER


At købe et dyrt mekanisk ur kan være lidt af en prøvelse. Specielt som nybegynder kan det være svært at vide, hvad der er et godt køb. Men det er såmænd ikke så svært at gøre et fornuftigt køb, hvis man holder sig inden for enkelte retningslinjer.


Nyt eller brugt?

Et af de væsentligste valg man skal træffe er, om man vil købe nyt eller brugt. Brugtpriserne ligger som en tommelfingerregel mellem 10-70 % af den nuværende listepris afhængigt af alder og mærke. Der kan altså være mange penge at spare ved at vælge brugt.

Et brugt ur kan sagtens få nyt liv ved et besøg hos urmageren, så bare fordi uret ser brugt ud, behøver det ikke forblive sådan.


Hvad bør det koste?

Der kan fås gode brugte kvalitets ure fra 2.000 kr. og op efter. Det er faktisk muligt at købe et flot klassisk vintage-ur for meget få kr. Ure fra 50-60´erne er gedigent håndværk, som sagtens kan holde mange år endnu, hvis man passer på det. Vintage-ure som disse ville i dag let koste 25-30.000 kr. fra nye, hvis de ellers stadig blev produceret.

Mange urmagere vil med garanti foretrække et klassisk Omega fra 60´erne til 5.000 kr., frem for et nyere ur med moderne ETA-værk til 10.000 kr.
 


 
Et pænt velholdt Omega Seamaster fra 50-60´erne kan erhverves fra 4-5.000 kr. Her får man et mekanisk ur, som i dag let ville koste 25-35.000 kr. fra nyt. Godt håndværk forgår ikke så let.

Er man på udkig efter et nyt mekanisk ur, begynder priserne ved ca. 5.000 kr. Disse ure kan godt holde 20-30 år og mere, hvis de serviceres hvert 5-10. år. Et service koster ca. 2.000-4.000 kr. afhængigt af værkets konstruktion. Man får man hvad man betaler for? Typisk hænger pris og kvalitet sammen op til ca. 20-25.000 kr. Herefter begynder finish og finere konstruktioner at påvirke priserne. Godt håndværk og flot finish koster mange ekstra kroner.

Forskellen mellem de mellem-dyre og det meget dyre ure ligger i håndværk og materialer. Funktionelt får man ikke mere for pengene, og bare fordi uret er dyrere går det ikke nødvendigvis mere præcist eller er mere holdbart.
 


 
Kvalitet og flot håndværk fornægter sig ikke. Til venstre et funktionelt Breitling ETA-værk som kan findes i et ur til en 20-30.000 kr. kronograf på brugtmarkedet.


Til højre en horologisk perle fra Chopard i +100.000 kr. klassen. Funktion og præcision bliver ikke bedre ved højere priser. Men finish, konstruktion og håndværk er langt flottere. Det er her prisforskellen findes.


Urmager eller Internettet?

Man kan erhverve sig ure hos urmageren eller på nettet. Der findes masser af urmagere, som sælger nye ure, men også en håndfuld, som sælger brugte ure, hvoraf TimeToWatch er en af disse.

Her kan man faktisk gøre en rigtig god handel. Prisforskellen mellem brugt urmagerne og private sælgere er relativ lille, men sikkerheden ved at bruge en forhandler er langt større. Hos urmageren og brugthandleren får man typisk en god service, sikkerhed for originalitet, samt to års reklamation, hvilket man ikke får i en privat handel.

Vælger man at købe over nettet af private, kan man muligvis spare penge, men garantien er ligeledes begrænset. Det kan vel sammenlignes lidt med at købe en brugt bil hos en forhandler kontra privat.

Det seneste skud på stammen er Internet auktionshuse. Jeg har desværre kun et godt råd. Hold jer væk, med mindre I ved hvad I byder på. Vurderingspriserne er mere vildledende end vejledende og i mange tilfælde lugter det langt væk af profit frem for seriøs vurdering.

Man kan være heldig at gøre et fornuftigt køb. Men regn ikke med at købe et super sjældent Rolex til spotpris. Der er mange, som kigger med, og priserne ender generelt for højt, i forhold til gældende markedspriser. Husk salæret på 15-30 % oven i hammerslagsprisen, inden der bydes.

Heldigvis har man 14 dages returret, hvis varen ikke er som beskrevet. Her kan ens urmager nå at vurdere urets stand og originalitet. Husk endelig at få det kontrolleret, for der sælges af og til kopier på selv de mest seriøse danske Internet-auktioner.


Brugtkøb på nettet hos private sælgere

At købe over nettet af private sælgere behøver ikke være risikabelt, som man lige umiddelbare forestiller sig. Med lidt omtanke kan man faktisk sikre sig et godt ur, uden at løbe en masse risici. Det er ligeledes den billigste løsning, og der kan let være 4-5.000 kr. sparet på et brugt ur i 20-30.000 kr. klassen.

Der er forskellige steder at købe ure på nettet. Er man klar til at tage lidt chancer, er Ebay og Chrono24 et godt sted at handle. MEN man skal se sig godt for, og det er ikke et sted jeg vil anbefale til nybegyndere. Der findes dog store velrenommerede ursælgere begge steder, som man trygt kan handle med. Kig godt på deres feedbacks, og om de har solgt dyre ure før. Heldigvis er langt de fleste sælgere hæderlige, og chancen for at blive snydt er relativ lille, så længe man holder sig til handlere inden for EU. Man bør dog være på vagt overfor useriøse sælgere, hvor urene ikke altid fremstår 100 % originale.

Husk at Told og Skat pålægger ca. 28 % på handelsprisen, når uret kommer fra et ikke-EU-land. Det kan hurtigt ødelægge det man troede var en god handel. Det er mere reglen end undtagelsen, at de fanger urene i tolden, så sats ikke på uret slipper igennem. Køb inden for EU er ikke told- og momsberettede, så her er fri handel uden nogen afgifter.

Handler man i Danmark hos en urmager eller urhandler er risikoen for at blive snydt meget lille. Danmark er et lille land og sælgere kan ikke snyde køberne uden han bliver hængt ud på div. hjemmesider.

Husk at ”købe sælger inden du køber uret”. Virker sælger velvidende og troværdig, er du godt på vej. Har du fundet et ur i Den Blå Avis, hvor sælger korresponderer via en hotmail og skal du mødes med hans fætter på en resteplads efter mørkets frembrud for at afhente uret, bør du nok være lidt på vagt. Spørg om han er villig til at få urets ægthed tjekket hos en urmager inden I handler. Vil han underskrive en handelskvittering og garantere for urets originalitet?
Siger han nej, er det nok fordi han har noget at skjule.

En anden huskeregel: Lyder en handel for god til at være sandt, er det nok fordi der er ”ugler i mosen”. Ingen sælger et ur 10-15.000 kr. billigere end andre tilsvarende ure, blot fordi de ikke lige har tid til at få uret verificeret hos urmageren, eller fordi det er en firmagave osv.

Tag ingen chancer og disse ure er næsten altid af tvivlsom herkomst eller kopier. De pålidelige sælgere vil gerne lave en fair handel og give køber en god oplevelse. Der er jo ofte tale om passionerede ur-samlere, som gerne ser
deres hobby mere udbredt.
 


 
Finder du et Rolex Daytona i stål til 30-40.000 kr. så hold dig væk. De sælges fra ca. 55-60.000 kr. brugt. Hvem vil smide 20-30.000 kr. ud ad vinduet for at sælge dig et billigt ur?


Hvilke urmærker skal jeg vælge?

Der findes en lang række nye mærker på markedet, som markedsfører sig som værende fine schweiziske manufakturer, uden at være det.

Vil du være sikker på at du ikke bliver snydt, bør du vælge et mærke, som er repræsenteret hos de finere urmagere. Navne som Omega, Rolex, Tag-Heuer og Breitling kender de fleste for blot at nævne et par.

På salgssiden her på TimeToWatch har vi udarbejdet en liste over anderkendte urmærker, samt en klassificering af disse. Se listen her (i venstre side) eller læs mere om klassificeringen i min artikel på ItsTime.dk ved at klikke her

Her bør mærket være med. Desuden er mærkerne bedømt, så du kan få en ide om kvaliteten. Er det ikke repræsenteret, bør du undersøge mærket nærmere. Listen er ikke 100 % komplet, så der kan sagtens være tale om et kvalitetsur, men vær skeptisk.

Navne som Newton & Sons, Claude Valentini, Krug & Baümen ses ofte hos danske Internet-auktionshuse. Hold jer langt væk fra disse ure!!! De sælges som værende fine dyre schweziske mærker med høje vejledende udsalgspriser.

Desværre lider de lidt under ”fantasipriser”, hvor disse høje vejl. udsalgspriser rent faktisk aldrig har været gældende, og urene er slet ikke de beløb værd. De sælges alle vegne til en brøkdel, og det snyder mange intet
anende købere.

Er du i tvivl om et mærke, så kontakt TimeToWatch.
 


 
Et skræmmende eksempel på et overvurderet ur. Et Newton & Sons vurderet til 7.500 kr. hos et velanset dansk internet auktionshus. Uret har et billigt quartz værk og den reelle værdi er maksimalt 1.500 kr.


Hvad er en god investering?

De velkendte urmærker hos de finere urmagere, vil med stor sandsynlighed holde prisen ganske fornuftigt, såfremt man køber brugt og passer godt på uret. Køber man det fra nyt taber det ca. 10-50 %, idet du forlader butikken.

Med tiden vil det hente det tabte, men der kan gå mange år. Køber du et velholdt brugt ur, kan du med lidt held regne med, at det stiger i takt med at nypriserne stiger.

Rolex´s nypriser er eksempelvis steget 70 % over de sidste 10 år, og enkelte år taget hele 10 % stigning. Køber man et af de populære sportsmodeller fra brugt, vil uret med stor sandsynlighed stige tilsvarende i fremtiden i takt med nyprisen. Du har dermed et ”gratis” ur, som du til hver en tid kan sælge til samme beløb som du gav. Om 10-15 år vil uret oven i købet være steget betydeligt på brugt markedet. Finere mekaniske ures prisniveau er lidt som boligmarkedet. De kan falde momentant, men over den lange bane er de støt stigende.

Men følg med i hvad der er "in" på markedet, for ikke alle modeller er lige populære. Lige nu er det store sporty/militærure med diameter over 40 mm der sælger godt. De såkaldte tool-watches med rå designs og god historie.

Men husk altid at hold dig til de velrennomerede mærker, hvis du ikke vil tabe penge på uret.
 


 
Det klassiske Rolex Seadweller ref. 16600 hører til blandt de mest eftertragtede ure på brugt markedet. Købes det til en fornuftig pris fra brugt, kan det kun stige i
værdi.



I 2009 kostede et Rolex Seadweller ref. 16600 blot 21-25.000 kr. på brugtmarkedet. Idag sælges de typisk for 38-45.000 kr. Grunden er, at modellen er udgået, og ikke længere kan skaffes fra ny. Det presser brugtpriser op med det samme en model udgår. Visse ældre sportsmodeller fra før midt-80´erne sælges ofte for mellem 50.000-200.000 kr.

Et almindeligt Seadweller ref. 1665 (double red) kostede fra nyt små 4.000 kr. i 1974. Uret handles i dag for 130-180.000 kr., hvis det fremstår originalt. Ikke nogen dårlig investering, at have købt et af disse fra nye.


Kan et mekanisk ur holde til daglig brug?

Ja det kan det, hvis du bruger det med omtanke. Alle nyere ure (under 15-20 år) er konstrueret så de kan holde til at blive brugt i dagligdagen. Ældre ure fra 50-60´erne kan som regel også holde, men enkelte modeller kan være lidt skrøbelige. Specielt modeller med kalender, stopur og andre funktioner, indeholder mere mekanik, som kan gå i stykker.

Uanset om det mekaniske ur er nyt eller gammelt, skal man tage det af, inden man brække betongulvet op med lufthammer, eller kører mountain-bike i skoven. Det kan muligvis holde, men ikke sundt kost for mekanikken. Så bær det med omtanke, og servicer det hvert 5-10. år, og det vil tjene dig godt i mange årtier.

God fornøjelse med dit næste urkøb!

Mads Urup Gjødesen
Indehaver af TimeToWatch
 

Seneste ure til salg:


 

Rolex Seadweller 16600
Årgang: 2004
Pris: 53.990 DKK
 
Rolex Sub 16610
Årgang: 2007
Pris: 52.990 DKK
 
Rolex Explorer II 16570
Årgang: 2001
Pris: 35.990 DKK
 
Tag Heuer Carrera RS2
Årgang: 2012
Pris: 19.990 DKK

 
 
TimetoWatch.dk * V/ Mads Urup Gjødesen * T: +45 2011 4875 * M: info@timetowatch.dk